Start i vuggestue eller dagpleje: tjekliste og regler

Kommunen skal tilbyde jeres barn en plads i vuggestue, dagpleje eller et andet alderssvarende dagtilbud, fra barnet er 26 uger. Du skriver barnet op via kommunens pladsanvisning, og kommunen fastsætter selv regler for opskrivning og priser. Når pladsen er i hus, handler resten om at pakke det rigtige tøj, planlægge indkøringen og forberede jer på, at barnet bliver oftere sygt i starten.

Guiden gennemgår reglerne fra borger.dk, giver en pakkeliste til vuggestue og dagpleje og samler de råd fra sundhed.dk, der er gode at kende, når barnet begynder at blive passet ude. Se også budget for det første år, hvor forældrebetaling er en af de store poster.

Vuggestue eller dagpleje?

Begge pasningsformer er typisk for børn under 3 år. Forskellen ligger i rammerne:

Der findes også private pasningsordninger, som kommunen skal godkende og føre tilsyn med. Ifølge borger.dk må der som udgangspunkt ikke være flere end 5 børn i en privat pasningsordning, og kommunen giver et tilskud, hvis I vælger den løsning. Nogle kommuner giver desuden tilskud til pasning af eget barn. Reglerne varierer, så spørg jeres kommune.

Der er ikke et rigtigt eller forkert valg. Nogle forældre vælger dagpleje for det lille, hjemlige miljø, andre vælger vuggestue for at have flere voksne omkring barnet og færre skift ved sygdom. Besøg gerne begge typer, før I skriver barnet op.

Vuggestue tilmelding: sådan skriver du barnet op

Pasningsgarantien. Ifølge borger.dk skal kommunen anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn over 26 uger og frem til skolestart. Ønsker I plads lige efter de 26 uger, har kommunen yderligere 4 uger til at tilbyde pladsen.

Opskrivning. Du skriver barnet op hos kommunens pladsanvisning, typisk digitalt med MitID. Hvor tidligt du kan og skal skrive barnet op, og om man får anciennitet ved at stå tidligt på listen, afhænger af kommunen. Overskrider I kommunens frist, kan kommunen vente længere med at tilbyde en plads. Tjek reglerne på kommunens hjemmeside, gerne allerede i graviditeten eller i de første uger efter fødslen.

Garanti er ikke det samme som ønskeplads. Garantien betyder, at kommunen skal tilbyde en plads. Det er ikke sikkert, det er den institution, I har sat øverst. Skriv flere ønsker på, hvis kommunen tillader det.

Deltidsplads under barsel. Er en af jer på barsels- eller forældreorlov med et yngre søskende, kan I søge om en deltidsplads på 30 timer om ugen til det ældre barn. Ansøgningen ligger på borger.dk.

Tjekliste til tilmeldingen

• Find kommunens regler for opskrivning, og skriv barnet op i god tid
• Besøg et par vuggestuer og dagplejere, og spørg om indkøring, dagsrytme og sovepladser
• Overvej, hvornår barslen slutter, og hvornår I reelt har brug for pladsen
• Søg om økonomisk fripladstilskud, hvis jeres indkomst kan berettige til det
• Sæt en påmindelse til den dato, hvor I skal svare på et pladstilbud

Vuggestue pris og tilskud

Forældrebetalingen fastsættes af kommunen og afhænger af, om barnet går i vuggestue eller dagpleje. Kommunen skal betale mindst 75 procent af udgifterne til pladsen, men selve taksten varierer fra kommune til kommune. Find de aktuelle takster på jeres kommunes hjemmeside.

Der findes tre former for tilskud, du bør kende:

• Økonomisk fripladstilskud afhænger af husstandens indkomst. Ved lav indkomst kan I få fuld friplads, ved mellemindkomst delvis friplads. Indkomstgrænserne er højere for enlige forsørgere og for familier med flere hjemmeboende børn. Tilskuddet skal søges via borger.dk eller kommunens pladsanvisning, og kommunen justerer det løbende efter jeres indkomst.
• Søskendetilskud får du automatisk, hvis flere børn i husstanden går i dagtilbud, SFO eller privat pasning, og I ikke får økonomisk friplads. Ifølge borger.dk betaler du fuld pris for den dyreste plads og halv pris for de øvrige.
• Socialpædagogisk friplads kan gives, hvis en plads er særligt nødvendig af sociale eller pædagogiske grunde, og økonomien står i vejen. Den søges også via kommunen.

Husk at melde ændringer i husstanden, fx hvis I flytter sammen eller fra hinanden, så tilskuddet bliver beregnet rigtigt.

Tjekliste til vuggestue: det skal barnet have med

Spørg altid institutionen eller dagplejeren, hvad de selv har, og hvad I skal medbringe. Nogle steder har bleer, madordning og krybber, andre steder skal I selv sørge for mere. Listen her er et udgangspunkt.

Tøj til garderoben

• 2-3 sæt skiftetøj: body, bukser, bluse, strømper
• Regntøj og gummistøvler. Se fx regnslag
• Flyverdragt eller termotøj i vinterhalvåret. Se flyverdragt
• Uldtøj til inderlag, når det er koldt. Se fx uldbody
• Hue, vanter og halsedisse efter årstiden. Se uldhue og vanter
• Solhat og tynde, lange ærmer om sommeren
• Hjemmesko eller skridsikre strømper til indendørs

Til pusleplads og søvn

• Bleer, vådservietter og evt. creme, hvis institutionen ikke selv har det
• Sovepose eller dyne til middagsluren, hvis der ikke er en fast ordning
• Barnevogn, hvis dagplejeren beder om det (det er almindeligt i dagpleje)
• Sut og evt. en nusseklud eller en lille bamse, hvis barnet bruger det til at falde til ro

Praktisk

• Navn i alt tøj og på sut, flaske og madkasse
• Madkasse og drikkedunk, hvis der ikke er frokostordning
• Et billede af familien til barnets plads, hvis institutionen bruger det
• Kontaktoplysninger og evt. særlige hensyn (allergi, faste medicin, sovevaner)

Tjek garderoben hver uge. Tøj forsvinder, bliver for småt eller hænger vådt, og skiftetøjet skal passe til årstiden. Se også tøj i barnevognen efter temperatur, hvis barnet sover ude.

Indkøring: de første uger

Indkøringen er den periode, hvor barnet vænner sig til de nye voksne, mens en forælder er med. Der er ingen lovfast skabelon, og institutioner gør det forskelligt. Mange planlægger indkøringen over en til to uger, men nogle børn har brug for mere tid.

Et typisk forløb ser sådan ud:

1. De første dage er forælderen med hele tiden, og barnet er der kun et par timer.
2. Derefter går forælderen ud af rummet i korte perioder, men bliver i nærheden.
3. Gradvist bliver dagene længere, og barnet spiser og sover i institutionen.
4. Til sidst afleverer og henter I som på en almindelig dag.

Gode råd til indkøringen:

• Afsæt tid. Planlæg ikke at starte på arbejde samme uge, som indkøringen begynder.
• Sig farvel. Lad være med at snige dig ud. Et kort, roligt farvel er nemmere for barnet at forstå.
• Tag barnets rytme med. Fortæl om sovevaner, sut og hvordan barnet plejer at falde til ro. Se dagsrytme for baby.
• Gråd ved aflevering er almindeligt og betyder ikke, at det går galt. Spørg personalet, hvordan resten af dagen gik.
• Tal med personalet, hvis du er bekymret. De har set mange indkøringer og kan tilpasse forløbet.

Sygdom de første måneder

Børn i dagtilbud bliver oftere syge end børn, der passes hjemme. Smitte spredes let mellem små børn, og det er især luftvejsinfektioner som snue, hoste og mellemørebetændelse samt mave-tarminfektioner, der går igen. Det mærkes især de første måneder.

Hvornår skal barnet blive hjemme? Sundhed.dk beskriver hovedreglerne sådan:

• Feber: Barnet bør holdes hjemme ved 38 °C eller højere målt i endetarmen. Se fx digitalt termometer.
• Almentilstand: Er barnet uoplagt, slapt og virker sygt, skal det være hjemme, også uden feber.
• Diarré: Barnet kan komme igen, når afføringen er formet.
• Smitsomme sygdomme: Barnet må først komme igen, når det ikke længere smitter.
• Forkølelse: Der er ingen særlige restriktioner ved almindelig snue, så længe barnet ikke har feber og har det godt nok til at være med.

Institutionen eller kommunen har ofte en skrevet sygdomspolitik. Læs den, før barnet starter.

Planlæg sygedagene. Mange overenskomster giver ret til fri på barnets første sygedag, nogle også flere dage. Tjek din kontrakt eller overenskomst, og aftal med den anden forælder, hvordan I deler sygedagene. Bedsteforældre eller andre i netværket kan være en god backup.

Hvornår skal du kontakte lægen? Kontakt egen læge eller lægevagten (1813 i Region Hovedstaden), hvis barnet virker påvirket, har vejrtrækningsbesvær, har feber i mere end 3-5 dage eller feber over 40 °C, eller hvis du er bekymret. Feber med små blødninger i huden, der ikke forsvinder ved tryk med et glas, kræver akut kontakt. Har et barn under 3 måneder feber, så kontakt lægen. Se udslæt hos baby for, hvornår du skal ringe 112.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal man skrive barnet op til vuggestue?

Det afhænger af kommunen. Nogle kommuner tillader opskrivning fra fødslen og giver anciennitet efter opskrivningsdato. Tjek kommunens hjemmeside, og skriv barnet op i god tid, gerne i de første måneder.

Hvor gammelt skal barnet være for at få plads?

Pasningsgarantien gælder fra barnet er 26 uger. Ønsker I plads lige efter 26 uger, har kommunen 4 uger mere til at tilbyde den.

Hvad koster vuggestue?

Kommunen fastsætter prisen, og den er forskellig fra kommune til kommune. Find taksten på kommunens hjemmeside, og undersøg, om I kan få økonomisk fripladstilskud eller søskendetilskud.

Skal man søge om søskendetilskud?

Nej. Ifølge borger.dk får du søskendetilskud automatisk, hvis du ikke får økonomisk friplads. Økonomisk fripladstilskud skal du derimod selv søge om.

Må barnet komme i vuggestue med snue?

Ja, hvis barnet ikke har feber og har det godt nok til at deltage. Ved feber, sløj almentilstand eller diarré skal barnet blive hjemme.

Hvor lang tid tager indkøringen?

Mange institutioner planlægger en til to uger, men det varierer fra barn til barn. Afsæt hellere for meget tid end for lidt.

Kort sagt

• Kommunen skal tilbyde plads, fra barnet er 26 uger. Skriv barnet op efter kommunens regler.
• Prisen fastsættes af kommunen. Søg om økonomisk friplads, hvis jeres indkomst er lav. Søskendetilskud kommer automatisk.
• Pak skiftetøj, overtøj efter årstid og navn i alt. Spørg, hvad institutionen selv har.
• Afsæt god tid til indkøringen, og sig altid farvel.
• Regn med flere sygedage de første måneder. Barnet skal blive hjemme ved feber, sløj almentilstand og diarré.

Se også den samlede tjekliste for det første år.