Hvornår må baby få ...? Fødevarer fra A til Å efter alder

De fleste almindelige fødevarer kan baby få i løbet af det første år, når maden er tilpasset alderen. De vigtigste undtagelser er honning (ikke før 1 år), komælk som drik (fra 1 år), te og tun (ikke før 3 år) samt risdrik og riskiks, som frarådes til børn. Hele nødder og andre hårde ting frarådes til omkring 3 år på grund af risikoen for at få dem i den gale hals.

Tabellen bygger på Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens råd om mad til spæd- og småbørn. Er dit barn født for tidligt, har allergi eller en sygdom, så følg de råd, I får af sundhedsplejersken eller lægen.

Sådan bruger du tabellen

• Alderen er den tidligste anbefalede alder, ikke en dato, hvor baby skal have fødevaren. Overgangskosten starter tidligst ved 4 måneder og senest ved 6 måneder, afhængigt af barnets parathed.
• Formen betyder lige så meget som alderen. Æg, fisk og nødder kan godt gives tidligt, men de skal være kogt igennem, uden ben eller findelte.
• Introducer gradvist. Sundhed.dk skriver, at alle fødevarer skal introduceres i gradvist stigende mængde og i en form og konsistens, der passer til alderen.

Hvordan du kommer i gang med maden, kan du læse i guiden om overgangskost.

Fødevarer fra A til Å

Vand

Indtil baby er 4 måneder, skal vand koges og køles af, før baby får det. Fra 4 måneder kan baby få koldt vand fra hanen i en kop. Før 6 måneder er det mest små mængder for at øve sig i at drikke af kop. Senere tilbyder du vand i løbet af dagen og lidt til måltiderne.

Mælk: komælk, yoghurt og tykmælk

Komælk som drik anbefales først fra 1 år. Indtil da skal den mælk, baby drikker, være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 1-2 år anbefaler Fødevarestyrelsen letmælk.

Komælk i maden må bruges fra 9 måneder, men højst ca. 1 dl om dagen, fx i sovs eller på grød.

Yoghurt, A38 og tykmælk af sødmælkstypen kan gives i små portioner fra 9 måneder. Start med ca. ½ dl og øg til ca. 1 dl ved 1-årsalderen. Fra 9 måneder bør modermælk, modermælkserstatning og syrnede mælkeprodukter tilsammen ikke overstige ca. ¾ liter om dagen.

Græsk yoghurt, skyr, ymer, kvark og fromage frais har et højt proteinindhold og bør først gives fra 2 år.

Plantedrikke som risdrik, havredrik og sojadrik kan ikke erstatte modermælk, modermælkserstatning eller mælk. Risdrik frarådes, sojadrik først fra 2 år.

Ost og hytteost

Ost kan bruges som pålæg i små mængder, når baby er begyndt at spise brød, typisk omkring 6-9 måneder. Hytteost er ikke nævnt særskilt i de officielle råd. Den har et ret højt proteinindhold, så brug den som pålæg i små mængder og ikke som en hel portion. Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.

Grød, havregryn og brød

Den første grød kan laves af majs, hirse eller boghvede fra 4 måneder. Havregrød og øllebrød kan baby få fra 6 måneder. Risgrød må gerne indgå, men ikke hver dag, fordi ris kan indeholde uorganisk arsen.

Rugbrød og andet groft brød uden hele kerner kan baby få, når baby spiser mere fast mad. Brød med hele kerner, fx solsikke- eller hørfrø, er sværere at tygge, og kerner er på listen over hårde fødevarer, der frarådes til omkring 3 år. Et groft bondebrød eller grahamsbrød uden hele kerner er et godt alternativ.

Æg

Ifølge sundhed.dk er der noget, der tyder på, at det kan mindske risikoen for ægallergi, hvis æg indgår i overgangskosten. Brug hårdkogt æg: et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad 2 gange om ugen er en passende mængde ved start.

Blødkogte æg: Fødevarestyrelsen skriver, at blødkogte danske æg så godt som altid er sikre, men at du bør servere æggene hårdkogte, når du laver mad til små børn. Brug pasteuriserede æg, hvis en ret skal have rå æg.

Honning

Fødevarestyrelsen fraråder honning til børn under 1 år. Giv heller ikke honning på sutten. Honning kan indeholde bakteriesporer, som kan formere sig i tarmen hos spædbørn og give spædbarnsbotulisme, en alvorlig forgiftning. Sporerne er ikke farlige på samme måde for børn over 1 år.

Nødder og jordnødder

Ifølge sundhed.dk er der ingen restriktioner i overgangskosten for at forebygge fødevareallergi. Nødder og jordnødder kan derfor indgå, men i en form, baby ikke kan blive kvalt i:

• Fint knuste eller malede nødder i grød eller mos
• Nøddesmør eller jordnøddesmør i et tyndt lag eller rørt ud i maden
• Ikke hele nødder, mandler eller store stykker før omkring 3 år

Har baby svær eksem eller kendt allergi, eller har forældre eller søskende behandlingskrævende allergi, så tal med lægen eller sundhedsplejersken, før du giver nødder.

Fisk og tun

Fisk er sund mad for små børn, blandt andet på grund af fedtsyrerne. Store rovfisk kan dog indeholde kviksølv, som er særligt skadeligt for små børns hjerner.

Fødevarestyrelsen fraråder børn under 3 år at spise:

• Tun, både frisk og på dåse
• Gedde, aborre og sandart
• Helleflynder, sværdfisk, rokke, haj og escolar

Gode valg til de mindste er fx torsk, sej, kuller, sild, makrel, fiskefrikadeller og opdrættet laks og ørred. Fra 3 til 14 år må børn højst få én almindelig dåse tun om ugen og bør undgå hvid tun og albacore.

Salt, sukker og snacks

Salt: Mad til de mindste skal kun være let saltet, og krydderierne skal være milde. Tag gerne barnets portion fra, før du salter familiens mad.

Sukker: Små børn har ikke brug for sukker, kager, slik eller sodavand. Juice og saftevand indeholder lige så meget sukker som sodavand og bør højst gives fortyndet og som små smagsprøver indtil 3 år.

Majssnacks og andre babysnacks er ikke omtalt særskilt i de officielle råd. Betragt dem som snacks og ikke som en del af måltidet, og tjek indholdet af salt og sukker. Riskiks frarådes til børn i alle aldre på grund af arsen.

Frugtmos i klemmeposer har et højt sukkerindhold fra frugten og bør serveres i en skål med ske og kun være en lille del af kosten.

Te

Fødevarestyrelsen fraråder te, urtete og iste til børn under 3 år. Te kan indeholde koffein og hæmmer optagelsen af jern, og især urtete som kamillete kan være forurenet med plantegiften pyrrolizidinalkaloider. Fra 3 år kan børn indimellem drikke te som en del af en varieret kost. Vand er det bedste at slukke tørsten med.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår må baby få almindelig mælk?

Som drik fra 1 år, og her anbefales letmælk. I maden må baby få højst ca. 1 dl komælk om dagen fra 9 måneder.

Hvornår må baby få yoghurt?

Yoghurt naturel, A38 og tykmælk af sødmælkstypen fra 9 måneder, startende med ca. ½ dl. Græsk yoghurt og skyr først fra 2 år.

Hvornår må baby få honning?

Når baby er fyldt 1 år. Det gælder også honning på sutten.

Hvornår må baby få æg?

Hårdkogt æg kan indgå i overgangskosten. Server æg hårdkogte frem for blødkogte til små børn.

Må baby få nødder?

Ja, fint knuste eller som nøddesmør i et tyndt lag. Hele nødder frarådes til omkring 3 år på grund af kvælningsrisikoen.

Hvornår må baby få tun?

Tun, også på dåse, frarådes til børn under 3 år på grund af kviksølv.

Kort sagt

Vent med honning til 1 år, med komælk som drik til 1 år, med græsk yoghurt og skyr til 2 år, og med te og tun til 3 år. Risdrik og riskiks frarådes. Æg, fisk, nødder og kød kan indgå fra overgangskosten, når de er kogt igennem og findelt. Hele nødder, popcorn, hele kerner og hele vindruer er en kvælningsrisiko til omkring 3 år.

Mangler du udstyr til måltiderne, så se højstol og babybestik og kopper. Læs også, hvornår baby kan sidde i højstol og meget andet.